Nordic Glass

Nordic Glass lever og ånder for at realisere arkitektoniske drømme … Nyt website til Nordic Glass, som jeg er super tilfreds med.

High on Life

Da det var tid til en fornyelse af High on Lifes visuelle identitet, blev KATAPULT reklame kontaktet med henblik på opdatering af deres online kampagner.

Edde brochuredesign

Edde er en entreprenørvirksomhed, som ønskede at få opdateret deres brochure.
Opgaven lød på et nyt design som skulle fange, og samtidig være en brochure man har lyst til at studere nærmere …
Derfor er designet holdt stilrent og sikkert, og for- og bagside har fået en kachering* med sand effekt. Ved at bruge denne form for kachering, får brochuren en overflade med en effekt så det føles som om der er et tyndt lag af sand på brochuren.

Astronaut album coverart

Det er en fornøjelse når arbejde og interesse går hånd i hånd!

Jeg har bidraget til musikbranchen, denne gang for det århusianske band Astronaut.
Sammen med kunstner Sergei Sviatchenko – som blandt andet er kendt for CLOSE UP AND PRIVATE – har vi skabt et virkelig flot album coverart til dette super spændende band, som jeg personligt glæder mig rigtig meget til at følge …

Gentænk Plast brochuredesign

Gentænk Plast er et udviklingsprojekt for Teknisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Ved hjælp af værktøjer der skal hjælpe hospitalsansatte i at træffe de mest bæredygtige valg i forhold til forbrug og håndtering af plast, skal projektet øge viden om genanvendelse og Cirkulær Økonomi indenfor de store mængder emballageplast fra hospitalsudstyr.

Til projektet har jeg lavet denne folder, hvor opgaven også bestod i at lave logodesign til hhv. Gentænk Plast og Teknisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Partisia

Partisia arbejder inden for avanceret kryptografi, forskning og softwareudvikling, og min opgave her var at programmere et godkendt design. 
Løsningen er lavet i CMS-systemet WordPress, og her er lagt meget vægt på sikkerhed og specialkodning for at undgå installering af alt for mange plugins, da de godt kan være årsag til at inficere websites …
Alt i alt en rigtig flot løsning, som jeg er stolt over at have været en del af.

Det Grønlandske Hus, Århus

Det Grønlandske Hus i Århus skulle have lavet en opdatering af deres eksisterende website, og jeg fik den spændende opgave.

Det Grønlandske Hus tilbyder blandt andet rådgivning til borgere med grønlandsk tilknytning, samt uddannelses vejledning til grønlandske studerende. Desuden er der et kollegie tilknyttet.

Guldsmed Flemming Jørgensen

Guldsmed Flemming Jørgensen dyrker håndværket og skaber smykker på god gammeldags manér.

Webdesign hertil er lavet så de smukke smykker fremhæves, og præsenteres på flotteste vis …

Street Food Denmark

Som tidligere medindehaver af Street Food Denmark, har jeg været med fra starten til at udforme den visuelle identitet.

Websitet er lavet, så der kan vælges food trucks ud fra en ønsket kategori, og ellers opbygget med duften af gastronomisk gademad fra alverdens lande i baghovedet …

Traktørstedet Ludvigslyst

Traktørstedet Ludvigslyst er en restaurant med fokus på lokale og økologiske råvarer.
Jeg har leveret et design til deres website, der signalerer de hyggelige omgivelser, den spændende historie og deres gode og lækre stil …